1. Nyheder
  2. Nyheder /
  3. Skøjtebanen kommer tilbage

Nyheder

Skøjtebanen kommer tilbage

Når vinterkulden igen sænker sig over Odense, kommer skøjtebanen tilbage på Flakhaven.

Skøjtebanen vender tilbage - nu i en udvidet version

Fra 21. november og året ud kan odenseanere og fynboer spænde skøjterne og hygge sig sig på den store skøjtebane, der er et samarbejde mellem Odense Kommune og Odense Cityforening med støtte fra to fonde. Aftalen gælder foreløbig for de kommende to vintersæsoner.

Du kan godt begynde at øve pirouetter og baglæns løb på skøjter. Fra lørdag 21. november får du nemlig igen muligheden for at stå på skøjter på Flakhaven, når den store skøjtebane foran rådhuset kommer tilbage.

Oven i købet i en større version end sidste år. Således bliver skøjtebanen i år udvidet med 40 procent og bliver til virkelighed i et samarbejde mellem Odense Kommune og Odense Cityforening med støtte fra Møllerens Fond og Albani Fonden.

Åben fra 21. november til nytår

Som noget nyt vil der i år komme forskellige begivenheder i og omkring skøjtebanen. Begivenhederne bliver skabt i samarbejde med nogle af byens aktører og bliver præsenteret frem mod åbningen af skøjtebanen, der igen i år bliver bygget af virksomheden MD Ice Event.

Derfor kan odenseanerne også i år se frem til en skøjtebane med kvalitets-is, hyggelig belysning og masser af god stemning og duften af gløgg, fortæller MD Ice Events direktør, Louise Bøssbak.

Læs mere om skøjtebanen her.

Skøjtebanen er skabt i et samarbejde med Odense Kommune og er støttet af Møllerens Fond og Albani Fonden.

Fotos: Jacob Lisbygd.