Medlem i Centrum: FDB Møbler

Seneste "Medlem i Centrum" er møbelbutikken FDB Møbler, der er beliggende i Kongensgade 37. I Butikken finder du et væld af møbler og interiør lige fra sofaer, stole, opbevaringsmøbler til boligtekstiler og boligtilbehør.

FDB Møbler har eksisteret siden 1942 og har skabt en række klassikere inden for dansk design. Børge Mogensen var den første leder af FDB Møblers tegnestue, hans filosofi var at møblet skulle give plads til mennesket.

Relancering af FDB Møbler
I 2013 blev FDB Møbler relanceret - smukke funktionelle møbler af høj håndværksmæssig kvalitet, stadig med grundideen om at skabe smukke designermøbler til fornuftige priser.
Ud over de ”gode gamle” klassikere som b.la er designet af Børge Mogensen, Poul Volther, Jørgen Bækmark og Mogens Koch, arbejder FDB Møbler også sammen med nogle af de nye unge danske designere, så der hele tiden kommer nye designs til, dog altid med respekt for FDB Møblers filosofi.

Ansvarlighed som fundament
FDB Møbler vil være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed. Det eneste aftryk, som de vil sætte, er historier i de menneskers liv, der har følt sig hjemme i deres møbler. Alt, hvad de producerer i træ, er FSC®- C164841 og alle tekstiler er mærket med oeko-tex. Deres mål er, at alt fra den mindste skammel til den helt store hjørnesofa kan komme under Svanemærkets vinger.

Læs mere om FDB Møbler eller se de mange smukke møbler her.