Medlem i Centrum: Bichel Vine

Bichel Vine har siden oktober 2018 glædet de fynske vinelskere med en fysisk butik som en del af Oluf Bagers Gaard i Nørregade 29, lige midt i Odense C.

Den ualmindeligt charmerende butik oser af hygge og god stemning. Tilsat et strejf af historiens vingesus, beliggende som en del af den smukke, velbevarede og historiske Oluf Bagers Mødrene Gaard i Odense centrum, er medarbejderne altid klar til at inspirere og hjælpe med at finde lige netop, den vin/delikatesse eller den kombination/smagsoplevelse, du søger.

Bichel Vine elsker god vin og mad - og med firmaets kvalitetssortiment og faglige viden har de de bedste forudsætninger for at sammensætte den ultimative oplevelse.

Bichel Vine Odense har åbent alle dagene op til juleaften, så du kan sagtens nå at få handlet alt det, der gør julen lidt bedre.

Se f.eks. det lækre udvalg af årets JULEVINE og JULEPORT, og selvfølgelig er der også en velsmagende, ren DRUEMOST i sortimentet til dem, der ikke nyder alkohol.

Butikken bugner også af:

Store fede, velduftende VANILJESTÆNGER, kåret som Verdens Bedste – økologiske MANDLER – Arborio-ris, den ultimative RIS til ris á l’amanden – store, mørke KIRSEBÆR, syltet i kirsebærlikør – ægte Ceylon KANEL–den superpopulære og velsmagende COMTÉ-OST fra Jurabjergene – velmoden PARMESSAN fra den lille røde ko – lækre OLIVEN og OLIVENOLIER fra Alziari i Nice – flotte ANSJOSER fra Lolin – CROISSANTER til hjemmebag med hele 23% af den gode AOP smør. Og så mange andre dejlige ting, at du bliver nødt til at komme forbi og se det fulde udvalg!

Bichel Vine Odense er ligeledes sprængfyldt med gode julegaveidéer som f.eks. de superflotte, ultratynde, testvindende ZALTO-GLAS eller Årets Julehit ”THE DURAND” – den optimale proptrækker til ”vinnørden”. Eller måske et VINKURSUS til vinelskeren, der gerne vil vide lidt mere.

Kom ind og få tips og tricks til den gode smag - og er du i disse tider ikke så meget for at gå i butikkerne, leverer Bichel Vine gratis ud i hele Odense.


Se butikkens juleåbningstider her: https://www.bichel.dk/node/7880