28. juni - 1. juli Tape Art i byrummet

Fra onsdag d. 28. juni 2023 til lørdag d. 1. juli 2023 vil fem professionelle Tape Art kunstnere fra Berlin indtage Odenses bymidte, og der vil henover fire dage kunne følges med i fremstillingen af ti Tape Art værker, som vil være i størrelsen fra 2 x 2 meter og op til 6 x 2 meter. De vil være tilgængelige i bybilledet, så her er ingen lukketider. Det vil være facader, vinduer og mure, som kan opleves i Odense midtby.

Kom og producer dit eget kunstværk med tape!

I samarbejde med Odense Renovation Cirkel, har vi indsamlet gamle malerier med rammer, og her kan fantasien få frit løb i samarbejde med Tape Art kunstnere. Her kan tapes nye kunstværker ovenpå de gamle malerier, og på den måde får maleriet nyt liv. Der vil være mulighed for både byens besøgende og borgere at lave gratis værker i Kongensgade 15. Der er gratis workshop i Kongensgade 15 i alle fire dage kl.11-17.