Præsteskabet....Hvad har du på hjertet?

Julen nærmer sig. Det er tiden, hvor vi tænker på året, der gik, og på dem, vi holder af.

Det er også tiden, hvor vi tænker over vort eget liv og på det, der lykkedes og på det, der ikke gjorde. Vi tænker på de mennesker,  vi nyder at være sammen med, og på dem, vi har mistet.

Når vi sådan reflekterer over livet, kan der opstå et ønske om at sætte ord på tankerne overfor et andet menneske. Et menneske, der bare lytter, og som dermed går med os et stykke af livets vej.

I Præsteskabet på Julemarkedet er det muligt. Her kan du komme til at tale med en præst om lige præcis det, som du har på hjerte. Du ser ikke præsten, og præsten ser ikke dig. Præsten lytter til det, du har at dele, og giver dig måske et godt råd eller et skulderklap med på vejen.

Vi glæder os til at møde dig i Præsteskabet foran hotel Comwell på HCA Julemarkedet.

Hver søndag under HCA julemarkedet kl. 13:00-16:00

(Præsteskabet er udviklet af Teatret Der Gik i Sort i samarbejde med Folkekirken)